Heidi Hansine Kirkegaard Nielsen

heidi@fiberboks.dk

www.hansine.dk  

 

Mine arbejder strækker sig fra grafikken over maleriet til skulpturer og installation. Jeg arbejder primært med grafik og kombinationen mellem grafik og maleri. Jeg arbejder med højtryk, fordi der i denne trykkemetode er en direkthed, som afspejler det jeg vil udtrykke. Jeg er optaget af at lege med materialer og nye sammensætninger. Jeg arbejder hurtigt og intuitivt. Nogle gange skaber en “fejl” i et grafisk tryk nye veje, som igen baner vejen for en ny fortælling. Jeg er optaget af at eksperimentere med farverne, fladerne og tilfældighederne, der opstår når man sammensætter elementerne og til slut får skabt en helhed.