Grafisk Værksted kapitel 1 skrevet af Journalist Kurt Balle (copyright)
I 1972 fik den unge silkeborgenser Signe på 16 år job hos kunstnerfamilien Swane i Dronninglund. De havde annonceret efter en ung pige, der kunne hjælpe dem i dagligdagen, og det job søgte og fik Signe. Da hun første dag var ankommet til gården i Nordjylland, tog Swane hende med ud på marken, hvor hans heste gik.
”Heste”, råbte han.
I samme sekund kom hestene tordnende ned mod dem, og Signe var skrækslagen. Hun troede at hendes sidste time var kommet, men de galoperende heste standsede i tide lige foran dem.
”Dem skal du passe”, sagde Swane. Hun skulle derudover hver morgen følge de tre børn til skolebus, læse lektier med dem, når de kom hjem, pudse billedrammer og ellers tage sig af, hvad der kunne være af forefaldende arbejde.
Signe kom til at arbejde i et meget specielt kunstnerhjem. Der var kunst overalt, faktisk kunne det være svært at få en finger ind mellem malerierne på væggene, så tæt hang de. Det var et hjem, hvor der kom mange kunstnere, og hvor der altid skete noget. Og et hjem, hvor der stod en flødefarvemalet grafisk presse, der fik afgørende betydning for det, der blev til Grafisk Værksted. For en dag kørte Signes kæreste Niels Rømer og Kurt Heegaard Jacobsen op til kunsterhjemmet i Dronninglund og købte den flødefarvede grafiske presse, der ville passe særdeles godt ind i kunstermiljøets lokaler i Silkeborg – dog malet sort….
I Silkeborg var det hele startet omkring 1970, da nogle studerende på seminariet ville finde rammer, hvor de kunne dyrke deres store interesse, kunsten. De undersøgte mulighederne, spurgte her og der, og det endte med, at de faldt for nogle lokaler på Drewsensvej 62. Her havde ligget en fabrik, der havde fremstillet kroge til bøjler. Nu stod lokalerne tomme. De blev lejet, og et fællesskab udviklede sig og kom efterhånden til at bestå af en halv snes fritidskunstnere. I lokalerne kunne de mødes og male, tegne, lave skulpturer og keramik og hvad de ellers havde lyst til af kunstneriske udfoldelser. Hovedparten var studerende uden ret mange penge, men de skillingede sammen til huslejen, der var 200 kroner om måneden. De havde også selv sat lokalerne i stand, og varmen fik de fra en kakkelovn, hvor de fyrede med gratis affaldstræ. Og det var med at fyre godt op, så de nøgne modeller ikke skulle fryse, når der skulle tegnes. De havde også fået fat i et par staffelier, og de havde fået fat i en bænk til at dreje keramik på, men de manglede stadig en ovn til at brænde keramikken. På et loft havde de fundet en almindelig tøjrulle, der kunne bruges til linoleumstryk, og det var hermed her, de første spirer til et grafisk værksted blev sat.
Her på Drewsensvej 62 blev fællesskabet dyrket. Den grafiske presse fra Swane-hjemmet havde fået et nyt hjemsted. Den var blevet sat i stand, så den fungerede godt, og den var et vigtigt element i det kunstneriske miljø i de gamle fabriksbygninger. Det var et grafisk værksted og meget mere. Det var også atelier, keramikværksted og galleri.
Der var fællesmøde en gang om ugen, og her blev praktiske ting aftalt og opgaver fordelt. Der blev også oprettet et galleri, og da der jo en gang var blevet fremstillet kroge til bøjler på stedet, fik galleriet selvfølgelig navnet Galleri Krogen. Galleriet blev oprettet i 1973 i den tidligere købmandsbutik i forhuset. Dermed var der værksteder i to etager ‘nede bagved’ i de tidligere fabrikslokaler og galleri i købmandsbutikken ud til gaden.
Det var fire af kunstnerne, der kom til at stå for galleriet, der nok var en del af det kunstneriske miljø på Drewsensvej 62, og alligevel ikke. Meningen var, at værksteder og galleri skulle holdes adskilt med hver sin økonomi, og det var Peter Rasmussen, Vita Bunde, Niels Kristian Tarp og Niels Rømer, der tegnede sig som initiativtagere til galleriet, og som havde ansvaret for det. Selvfølgelig kunne der vises kunst, der var fremstillet i værkstederne, men meningen med galleriet var mere ambitiøs end som så. Der skulle vises spændende dansk og international kunst. Det skulle være et galleri, der blev regnet med. Men Galleri Krogen skulle også være en mulighed for unge og uetablerede kunstnere, der gerne ville vise deres ting frem. Og dermed blev det der, hvor blandt andet grafiske arbejder, fremstillet på den nytilkomne grafiske presse, blev præsenteret for publikum