Bannerprojekt på Torvet i Gadekunstfestivalen 2019-21.
I 2019 inviterede kommunen alle lokale kunstnere til at deltage i nylig oprettet årlig Gadekunstfestival. I foreningen diskuterede vi, om vi skulle deltage med nogle aktiviteter med at demonstrere grafiske teknikker på gadeplan, eller om vi skulle lave værker til at blive hængt op på gader, torv eller mure. Det blev hurtigt klart, at vi helst ville lave værker fremfor at være en legestue. MEN hvordan forener man det, at grafiske værker oftest er små størrelser og slet ikke vejrbestandige, og så det, at de skulle fungere i det store virvar af liv i gaderne, udsat for vejr og vind igennem længere tid. Altså ville det for deltagerne, ved at forlade det klassiske grafiske værks sarte udtryk i glas og ramme, blive en undersøgelse af, om der kunne findes en anden fremtrædelsesform, der ville give mening for det grafiske sprog og billedets fortælling.
Efter en research rundt i gaderne i midtbyen foreslog jeg, at vi skulle udstille på gelænderne ved nedgangen til parkeringskælderen på Torvet.
Men vi skulle igennem en godkendelse af projektet først!
Vi har i foreningen den målsætning, at vi 2 gange om året arrangerer en fællesudstilling åben for alle medlemmer uanset hver enkelt medlems praktiske og kunstneriske forudsætninger. Det udløser et gammelkendt dilemma når vi ønsker vores fællesudstilling placeret i en udstillingsmæssig etableret sammenhæng, hvor der indgår en udvælgelse/kuratering. Om end ikke alle havde meldt sig til at deltage, så var vi ved denne udstilling begrænset af, at der skulle vælges én fra for at økonomien i projektet skulle hænge sammen. Derfor valgte vi at lave en udvælgelse uden brug af kurator, men med en afstemning indbyrdes blandt deltagerne, hvor værkerne blev givet point. Det var en omstændelig proces, men det gjorde det, at vi undgik misfornøjelse med, at en ukendt persons billedsyn, skulle afgøre sagen. Men det er en problematik vi møder hver gang vi i fællesskab gerne vil udstille på etablerede udstillingssteder.
De to efterfølgende år blev projektet gentaget med stigende antal deltagere. Vi var bedre til at forudse den økonomiske ramme så vi ikke skulle kuratere og alle, der ønskede at deltage, kom med.
Arbejdsprocessen var, at jeg scannede de originale værker og fik dem forstørret og printet på et vejrbestandigt bannermateriale. Alle bannere havde den samme højde og de passede nøjagtigt til tremmegelænderet hvortil de blev fastspændt. For ikke blindt at gentage os selv, valgte vi i 2021 at stramme konceptet op ved at indføre en ensartet bredde og at motivet skulle forestille ”en stående eller gående figur med en indkøbspose”. Udstillingen virkede derved som et spejl af de forbipasserende personer.
Det Grafiske Værksted Silkeborg 