Interwiev med Lillian Vestergaard
Janis Frankø: Kan du fortælle om da du blev medlem og om din hverdag her på værkstedet.
L: Ja jeg blev medlem fordi Inge Therkelsen spurgte om det ikke var noget for mig. Jeg blev så medlem 2013, lige da værkstedet var blevet en forening. Jeg syntes det var spændende at det var en forening. Efter et år blev jeg kasserer på Jørgen Ulrik Søndergaards opfordring og har haft den post lige siden til nu i 2021.
J: Det er lang tid. Du må have gjort dit arbejde godt.
L: Der er i hvert fald ingen, der har kritiseret det. Det var mest for det sociale jeg blev medlem. Jeg har selv en presse derhjemme. Jeg laver ikke så store tryk… men muligheden for at lave store tryk har jeg jo her på værkstedet med den store presse.
J: Du er en af dem der altid kommer på værkstedet om tirsdagen…
L: Vi er en lille flok der kommer om tirsdagen og diskuterer og hjælper hinanden. Hvis man har nogle spørgsmål om værkstedet som jeg kan hjælpe med. Når der f.eks. kommer nye medlemmer så tager jeg mod dem – helst om tirsdagen, når jeg alligevel er her.
Værkstedet arrangerer også nogle fine foredragsaftener. Jeg har været med til at formidle kontakt til f.eks. Steen Rasmussen, Tine Hind og Morten Christoffersen.
J: Hvad for noget grafik laver du?
L: Koldnål og træsnit.
J: Du har også været med på fælles udstillinger?
L: Der har været mange fælles udstillinger. Det er rart at have noget at arbejde hen mod. Nu som pensionist har jeg ikke behov for at udstille hver måned.
J: Har du nogle forventninger til værkstedet fremover?
Det er min forventning at det skal være et dejligt sted at komme, en tryg base.
J: Tak skal du have, Lillian.
Det Grafiske Værksted Silkeborg 